ManCura er et pædagogisk bureau, der tilbyder støtte- kontaktpersonsordninger, mentorprogrammer og familierådgivning, og vi samarbejder med både private institutioner og offentlige myndigheder. I arbejdet tager vi udgangspunkt i det enkelte menneske, og vi arbejder ud fra målrettede og fagligt funderede løsninger, hvor vi prioriterer løbende skriftlig dokumentation.

Mancura leverer socialfaglige og socialpædagogiske opgaver målrettet socialt udsatte mennesker. Vi er specialiserede i at arbejde med udsatte børn, unge og voksne med flygtninge- og tværkulturel baggrund.Vi har ligeledes erfaringer med komplekse problemstillinger, herunder sprog- og integrationsproblemer samt psykiske og somatiske lidelser. Hos ManCura arbejder vi udviklingsorienteret, målrettet og med det enkelte menneske i fokus, og vi tilstræber altid at møde den enkelte i øjenhøjde og på en tydelig, stabil og tillidsvækkende måde.

Vi vægter, at der etableres et nært og konstruktivt samarbejde med individet og relevante samarbejdspartnere med fokus på at afdække nutidige behov og skabe indsatser, der virker. Vores absolutte ambition er at skabe rammerne for en sund selvstændiggørelse af det enkelte menneske i samråd med alle implicerede parter og myndigheder.

 

Hvem er vi

Gitte Scheibel Smed
Gitte har mere end 20 års erfaring med at arbejde med særligt sårbare børn, unge og deres familier. Hun har erfaring med børn og unge med forskellige diagnoser såsom ADHD, autisme, OCD og Angst. Gitte har især specialiseret sig i arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge dels i Røde Kors’ asylafdeling hvor hun har arbejdet som pædagogisk koordinator og funktionsleder, dels i kommunalt regi, hvor hun var pædagogisk leder på et bosted for uledsagede flygtninge. Hos Røde Kors var hun ansvarlig for det daglige pædagogiske arbejde og for at udarbejde standarder for skriftlig dokumentation og kommunikation med eksterne partnere som forskellige kommuner, NGO’er, politiet, Udlændingeservice, Center mod menneskehandel m.m. Gitte er specialiseret i Low Arousal, konfliktforebyggelse og i brugen af metoden; ’Motiverende Interviews’, der er særligt effektivt i arbejdet med misbrugsbehandling. Hun har stor erfaring i udviklingsarbejdet med børn og unge med gadeorienteret adfærd, ligesom hun har arbejdet med børn og unge, der har været udsat for menneskehandel. Gittes kompetencefelt er bredt, og omfatter, ud over det socialpædagogiske område også formidling, koordinering, undervisning og faglig ledelse. Gitte er medstifter af ManCura.

Uddannelse:
Socialpædagog fra Gentofte socialpædagogiske seminarium.
Motiverende Interview (med fokus på misbrugsbehandling).
Miljøterapeutisk efteruddannelse.

Efteruddannelse i mentalisering.

Erfaring:

  • Støtte/kontaktperson i Roskilde kommune. 
  • Støtte/kontaktperson og familierådgivning i Glostrup kommune.
  • Støtte/kontaktperson i Sandholm.
  • Støtte/kontaktperson i Allerød kommune.
  • Støtte/kontakt og familierådgivning på center Avnstrup.
  • Aflastning i Helsingør kommune.
  • Aflastning i Fredensborg kommune.
  • Faglig leder; Paideia Skoven, opholdssted for uledsagede mindreårige flygtninge.
  • Daglig koordinator; Røde Kors’ Asylafdeling, Modtagecenter Gribskov.
  • Konstitueret funktionsleder; Røde Kors Asylafdeling, Modtagecenter Sjælsmark.
  • Pædagogisk koordinator og social netværksmedarbejder; Røde Kors, Center Gribskov og Center Sjælsmark.

Mail og telefonnummer
Mail: gitte@mancura.dk
Telefon: 2360 2627


Maria Scheibel Smed
Maria har mere end 15 års erfaring som underviser og lærer i folkeskolen. Hun har specialiseret sig i børn med særlige udfordringer som forskellige diagnoser som autisme, ADHD, OCD og angst og har som specialklasselærer fået stor erfaring og viden om børn og unges udvikling og trivsel. Maria har stor erfaring i at arbejde med børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og/eller fysiske handicaps. Maria er god til at etablere læringsmiljøer, hvor børnene, gennem relationsarbejdet, føler sig tryg og imødekommet, og herved er i stand til at lave et udviklingsspring. Som lærer indenfor specialområdet har hun fået stor erfaring med kommunikation med forskelligartede interessenter som kommuner, skoleledelser, forældre, SSP m.fl. som hun drager nytte af i sit arbejde for ManCura. Disse kompetencer fik hun yderligere udbygget som skolekoordinator og kontaktperson for Paideia Skoven, hvor hun var ansvarlig for kommunesamarbejdet omkring uledsagede flygtninge der havde fået ophold i Danmark. Maria har yderligere arbejdet med familier med flygtningebaggrund i kommunalt regi.

Maria bruger metoden Low Arousel i situationer, hvor konfliktniveauet er højt. Maria er medstifter af ManCura.

Uddannelse:
Lærer ved Københavns dag- og aftenskole.
CFU: uddannelse om ADHD

Efteruddannelse i mentalisering

Erfaring:

  • Støtte/kontaktperson og familierådgivning i Glostrup kommune.
  • Støtte/kontaktperson i Roskilde kommune.
  • Støtte/kontaktperson i Allerød kommune.
  • Støtte/kontaktperson i Sandholm.
  • Aflastning i Fredensbotg kommune.
  • Aflastning i Helsingør kommune.
  • Speciallærer; Slangerup – Lynge skole; for elever med autisme og ADHD.
  • Kontaktperson; Sorgenfri Skole; for ung pige med angst, ADHD og OCD.
  • Skolekoordinator og kontaktperson; Paideia Skoven, opholdssted for uledsagede mindreårige flygtninge.
  • Special-, klasse og kontaktlærer; Kokkedal Skole.
  • Special- og klasselærer; Holmegårdsskolen, Hvidovre.

Mail og telefonnummer
Mail: maria@mancura.dk
Telefon: 2279 9191