Mentorordning jf. Lov om aktiv beskæftigelsespolitik og Integrationsloven

MentorordningManCura tilbyder integrationsfremmende mentorprogrammer. Vi tror på, at vores mentorer kan være med at skabe positive forandringer i det enkelte menneskes liv og være med til, at få den enkelte tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Hos ManCura arbejder vi ud fra en helheldsorienteret tilgang. Dette indebærer, at vi har en forståelse for, at for at få det enkelte menneske tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet, er det ofte nødvendigt, at arbejde med den enkeltes personlige og sociale udfordringer/barrierer. Vores mentorer vil arbejde med at støtte den enkelte i at strukturere sin hverdag, og vi arbejder med at støtte og vejlede mennesket ud fra en skræddersyet udviklingsplan udarbejdet i samspil med den enkelte.

En mentor hos ManCura vil arbejde med forskellige problemstillinger som fx:

  • At få struktur i hverdagen. Hjælpe med at komme op og morgenen og møde på enten uddannelse, i praktik eller arbejde.
  • Hjælpe til at få arbejdsliv og hverdagsliv/familieliv til at hænge sammen
  • Vejlede og støtte i forhold til økonomiske udfordringer herunder håndtering af gæld, betaling af regninger og udarbejdelse af budget.
  • Støtte til at gennemføre målrettede aktiviteter som praktik, uddannelse eller job.
  • Igangsætte og fastholde i behandlingstilbud indenfor fx psykiatri og/eller misbrugscenter.
  • Støtte mennesket i forhold til at navigere i og forstå systemet og sørge for, at han/hun forstår den relevante lovgivning samt regler og rettigheder.
  • Skabe dialog med den enkelte, så han/hun får kortlagt sine muligheder, mål og ønsker for fremtiden.
  • Støtte den enkelte i at indgå i konstruktivt samarbejde med relevante instanser og institutioner.
  • Støtte mennesket i hjælp til selvhjælp, så han/hun kan skabe positiver forandringer i tilværelsen.
  • Støtte unge/voksne med flerkulturel baggrund i at forstå og kunne navigere i det danske samfund.
  • Bygge bro mellem sprog- og kulturforståelser.
  • Udvikle borgerens personlige, sociale og faglige kompetencer, så han/hun bliver bedre rustet i forhold til arbejdsmarkedet.

Hos ManCura prioriterer vi et tæt samarbejde med den kommunale sagsbehandler samt andre relevante samarbejdspartnere, og vi mener at det gode samarbejde forudsætter en løbende og gennemsigtig skriftlig dokumentation, hvor der arbejdes konkret og målrettet med den enkeltes handleplan i fællesskab med det enkelte menneske.

Mentorforløb for nye borgere med flygtningebaggrund:

Hos ManCura har vi specialiseret viden om og erfaring med målgruppen af flygtninge og asylansøgere. Vores mentorforløb til nye borgere med flygtningebaggrund støtter den enkelte i at falde til i og blive en aktiv del af samfundet og derved fremme integrationsprocessen. Vi arbejder med en tosidet tilgang, hvor den nye borger dels bliver introduceret til det danske samfunds kulturelle normer og værdier og den danske velfærdsmodel, dels får støtte til at kunne indgå i det danske samfund som dansker med anden etnisk-, kulturel- og/eller religiøs baggrund.

Vi tror på, at integration er en kompleks proces, der går begge veje. For at blive inkluderet i det danske samfund er det nødvendigt, at man selv gør en indsats, men også at man føler sig velkommen og inkluderet af det omgivende samfund. Integration handler om at kunne balancere mellem den kultur, man har med hjemmefra og den nye kultur. Flygtninge kommer fra ikke-vestlige lande og fra en anden kultur end den danske, og vi mener, at det er vigtigt, at man som pædagog kan arbejde anerkendende med minoritetsborgere. Dette indebærer, at man har indsigt i og bevidsthed om forskellige kulturer og hvordan kulturelle forskelle italesættes og i nogle tilfælde medfører kategorisering. Vi arbejder med en åben og anerkendende tilgang til kulturel og religiøs baggrund, og vi ser forskellighed som en ressource frem for et problem. Samtidig er vi ikke bange for at gå i dialog og tale om kultur, kulturelle forskelle og anderledes værdisæt som for eksempel forskellige frihedsidealer, mand-kvinderoller, seksualitetsopfattelser, familiemønstre, arbejdskultur etc.

De ikke-vestlige nye borgere vil i Danmark møde holdninger og værdier, der er fremmede for dem, og de vil komme i nye og hidtil ukendte situationer. Her anser vi det som en væsentlig pædagogisk opgave at fungere som brobygger mellem den nye borger og samfundet. De nye borgere skal støttes i at fungere i det danske samfund, og som mentor spiller vi en vigtig rolle. Dette forudsætter, at vi som mentor kender til deres kulturelle og religiøse baggrund, så vi kan vejlede og støtte i forhold til at kunne falde til i Danmark. Alle medarbejdere hos ManCura har erfaring med at arbejde med mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund, og flere af vores medarbejdere er selv danskere med anden etnisk og kulturel baggrund.

Har du spørgsmål? Ellers vil du book introduktionsmøde? Kontakt os idag.